Livsglæde Engagement Nysgerrighed Energi
- Udsigt til indsigt
Konsulent, Master coach og Psykoterapeut
Oprindeligt er jeg uddannet EDB/Informatik assistent. - Den uddannelse skaffede mig i sin tid et job hos KTAS, som konsulent, for det der dengang hed "Det Offentlige Alarmnet" Alarmnettet var både dengang og i dag en niche-ydelse hos teleselskaberne. - Jeg fik en af danmarks bedste chefer, der klædte mig på både teknisk og forretningsmæssigt til møder med kunder på alle niveauer fra direktører til teknikerer og ingeniører. Da jeg godt 2 år senere blev jeg tilbudt et ønskejob fra en ekstern samarbejdspartner, havde jeg hans fulde opbakning, og han sørgede så også lige for, at jeg fik en plads i et af Sikkedhedsbranchens ledelsesudvalg vedr. Kommunikation og Kontrolcentraler. Innovative Business Software A/S - Innovative - min nye arbejdsplads, udviklede dengang og nu software til alarm- og sikkerhedsbranchen, og er markedsførende i Danmark og Norden til såvel offentlige som og private Alarm- Vagt- og Kontrolcentraler. I 1991 var jeg den eneste udover en deltids-bogholder, der ikke var ansat som programmør. - Jeg blev ansat til alt det andet :-) Markedsføring, salg, forhandlersamarbejde, projektledelse, dokumentation, implementering, service og support - primært på det danske og de nordiske marked. - Det var en spændende tid. Virksomheden var dengang ejet og ledet af et par brødre, som begge var kendte og særdeles driftige og dygtige forretningsmennesker og yderst inspirerende. Innovative var en af flere nebengeschæft´s for de to - og i 1999 var vi 7 medarbejdere, der fik tilbud om at købe virksomheden, og det gjorde vi. Jeg var efterfølgende Partner i virksomheden i 16 år. Virksomheden er vokset fra de 7 til 27 medarbejdere i dag, og er i stadig vækst.
KAOSPILOT- CERTIFIKAT TIL ALLE FØLELSER
(forventes afsluttet efterår 2016)
siden efteråret 2015
I årene omkring 2006 oplevede jeg nogle personlige kriser, der bl.a. var medvirkende til at jeg nogle år senere kastede mig ud i en uddannelse som Master Coach og psykoterapeut.
Det har været en fantastisk rejse. Jeg har et billede af mit indre, som et puslespil, hvor flere brikker var faldet fra hinanden, - dette puslespil blev undervejs splittet helt ad, renset og samlet på ny. - Jeg har lært masse om mig selv, jeg har lært en masse om den biologi vi allle sammen har med os, som er fundamentet for den sociale arv vores opvækst er bundet op på, og som tilsammen udgør de følelser, der har indflydelse på hvordan vi navigerer og handler i vores hverdag - og måske undlader at handle.
Udover at jeg er blevet leder i eget liv, har jeg har tillært mig en masse nye kompetencer, jeg bruger i mit arbejde med klienter, der gerne vil coaches, have støtte i forbindelse med selvudvikling, livskriser, omskoling, stress. - Jeg anvender bl.a. en biopsykologisk analysemodel, der er mit kaospilot-cetifikat til følelser, du gerne vil lære at håndtere.
Copyright © All Rights Reserved